Oprindeligt var planen med denne blog at dele de særligt interessante oplevelser/begivenheder med jer derhjemme i en nogenlunde lind strøm, efterhånden som de måtte finde sted. Dette har dog vist sig at være en hen ved uløselig opgave. Vi har derfor valgt at prioritere vores tid efter devisen, at det gælder om at suge mest muligt til sig, mens man er på farten – og så må fordøjelsen og beretningerne følge trop, når et sjældent hul i programmet tillader det. En følgevirkning heraf bliver desværre, at de fremtidige blog-indlæg nok primært vil beskæftige sig med de større overskrifter og fokusere knapt så meget på de små, sjove aha!-oplevelser, vi dagligt er vidner til herovre. Dem må I vente med, til vi atter er hjemme i vante omgivelser.

Siden det seneste blog-indlæg er der sket mangt og meget her i Tianjin, og her følger et kort oprids af de mest markante hændelser.

I forrige weekend havde vi besøg af en skoleklasse fra Kolding Business Academy, som ofrede et par dage af deres månedlange Beijing-ophold på at se Tianjin og særligt Cathay Future lidt nærmere an. Det blev til en rundvisning på skolens imponerende ’Culture and Art Center’ (hvor vi er indlogeret på 9. etage), inden der ventede et velassorteret udvalg af diverse egnsretter i centrets nyligt omdannede ’Western Restaurant’. Kolding-folket skulle naturligvis ikke snydes for et lille indblik i det Tianjinske natteliv, ligesom de også fik æren af at overvære den blot anden fremførsel af vores alternative (og til lejligheden lettere amputerede) Grease-dansenummer.

Det er også blevet til et par vellykkede restaurantbesøg siden sidst. Bl.a. var vi en tur på Hank’s og få en ærkeamerikansk burger med tilhørende fries, og i går aftes var det så blevet tid til en lynvisit i det italienske køkken. Således stod den på steak, pebbersauce, bagte kartofler og hvidløgsbrød, mens vi nød den imponerende udsigt fra 53. sal – Tianjins højest beliggende spisested, som absolut var besøget værd.

I forbindelse med Simons fødselsdag sidst i marts måned var drenge-slænget en tur i wellnesscenter. Stedet, som går under navnet ’Showerpalace’, er tre etagers rendyrket afslapning og velbehag. Foruden et kæmpe spabad og saunafaciliteter findes der på 2. etage diverse aktivitetstilbud; eksempelvis bordtennis og pool – sweet! Alt dette samt en yderst velsmagende aftensbuffet får man for den nette sum af 28 yuan – svarende til ca. 24 danske kroner. Man får altså marginalt mere for sine sparepenge herovre sammenlignet med det lokale modstykke hjemmefra, Lübker Square.

Shopping-disciplinen er for alvor blevet udfoldet de seneste par uger. Især er det blevet til en del markedsbesøg, som ofte har været af indtil flere timers varighed – og det vel at mærke uden, at vi har været bare tilnærmelsesvis alle boderne igennem. Og det kan godt være, at der er mange mennesker herovre, men af og til forstår jeg simpelthen ikke, hvis der kan være et marked for alt det l-o-r-t, man går og finder på disse tingel-tangel-stande. Tøjstilen herovre er ligeledes et kapitel for sig; den lader reelt til at have stået i fuldkommen stampe siden midtfirserne, hvor spraglet joggingtøj og basketsko i diverse neonfarver var den fremmeste mode.

Og slutteligt følger her en lille teaser for det næstkommende blog-indlæg: Læs bl.a. om sidste weekends Beijing-tur med sightseeing og vild technofest; besøg i den lokale Zoo; et kig indenfor hos den almene kineser; eksamination af Kindergarten-lærerne samt alskens andre småberetninger her fra det kinesiske.

/Martin

Nå, så blev der atter fundet et roligt øjeblik til blog-skrivning her imellem fodboldkampe, bordtennistræning, løbeture, forberedelse, undervisning, duty work, shopping, tøjvask, club crawl, optræden osv. Meget er sket siden sidst, og tiden står sjældent stille her i Tianjin.

Mandag eftermiddag var der fodboldkamp mod en nøje udvalgt skare af centrets skarpeste atleter på programmet, og det gik ikke stille for sig. Mest aktivitet var der dog i det kinesiske straffesparksfelt, hvor vi efter behag legede den ene sambakasse efter den anden ind bag en sagesløs (men også helt igennem talentløs!) keeper. Efterhånden som måltavlen støt og roligt nærmere sig en tocifret størrelse, gearede vi kraftigt ned (ja, vi slog nærmest bak!) og lod kineserne få et ben til jorden. Eller, vi gav dem i hvert fald gav chancen for at komme bare lidt tilbage i kampen – et tilbud de imidlertid ikke evnede at tage imod. Men sjovt, det var det bestemt, og lærerne havde heldigvis ikke helt mistet modet, eftersom de igen i dag var rede til en dyst – denne gang på basketballbanen – hvor de bed væsentligt bedre fra sig. En enkelt sejr og et ditto nederlag lød dagens udbytte på.

Lidt bordtennistræning er det også allerede blevet til, og jeg kan naturligvis ikke nære mig for at prale en smule. Efter nu tre dage i streg med intense tvekampe på kryds og tværs er jeg fortsat ubesejret og selvsagt rimelig tilfreds med situationen på denne front. Mange hårde slag venter dog lige om hjørnet, da vi har fået lovning på, at centrets faciliteter vil være til rådighed alle dage i tidsrummet 16-18. Vi har naturligvis i sinde at udnytte dette til fulde, så fremover står den på bordtennis onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag. Så længe jeg kan finde beredvillige modstandere at rundbarbere…

Vi har de seneste weekender også stiftet de første bekendtskaber med Tianjins natteliv, som umiddelbart byder på en bred vifte af diverse mere eller mindre tillokkende beværtninger, clubs og karaokebarer. Der findes med andre ord lidt for enhver smag – og således har vi da også allerede kastet vores kærlighed på de lokale in-steder Scarlett og Coco Club, ligesom vi ganske givet også vil lægge vejen forbi den hyggelige (og primært vestlige) Ali Baba-bar, når lejligheden atter måtte byde sig.

Lørdag aften blev vi så for første gang i virkelig udtalt grad udsat for kinesernes knibende planlægnings- og orienteringsvillighed. Vi skulle tage del i et særligt ’English Show’, hvor vi var blevet bedt om at forberede en lille ’act’ eller to. Jovist, tænkte vi og fik straks stablet et Grease-nummer på benene. Så langt, så godt. Vi flottede os endda og blev enige om at lire de første par vers i ’Der er et yndigt land’ af, ligesom et par af teamets dygtigste musikanter stykkede et Jason Mraz-nummer sammen. Lørdag eftermiddag drog vi så i god tro mod centrets teatersal, hvor danseshowet lige skulle finpudses en sidste gang, inden tæppet gik fra. Ca. 10 min. forsinket blev der sat gang i løjerne, og vores Grease-nummer var aftenens ’opening act’. Veltilfredse med præstationen satte vi os godt tilrette i biografstolene i den tro, at vores rolle nu var udspillet. Denne overbevisning blev dog snart gjort til skamme, idet vi adskillige gange undervejs i forestilling atter blev bedt om at indtage scenen i forbindelse med diverse små, løjerlige gimmicks. Vi kom dog helskindet igennem showet, og alt i alt var det såmænd en ganske underholdende og lærerig oplevelse.

De seneste par dage har vi oplevet et meget brat skift i vejret – og det til det absolut fordelagtige. I går eftermiddag målte termometret hele 18 grader, da vi begav os ud på en lille løbetur i parken. Forårstendenserne var ikke til at tage fejl af – troede vi. For da vi med store forventninger begav os uden døre i morges, blev vi mødt af den samme isnende kulde, som vi hen ad vejen er blevet ret forvent med. Så de korte bukser forbliver bagest i skabet for endnu en stund.

I aften står den så atter på forberedelse, og vi er efterhånden ret garvede udi disciplinen at karikere stort og småt fra Googles billedsøgningsfunktion. Uden den, var vore sparsomme kreative talenter helt sikkert hurtigt kommet til kort – ingen tvivl om det! Men jeg vil takke af for nu og atter hellige mig billedkunsten.

Skulle I have lyst til også at dele vores oplevelser i billeder, er det første album nu tilgængeligt via facebook:

http://www.facebook.com/album.php?aid=61160&id=544314573&l=71aa5

Mojn!

/Martin

Så er den første uge tilbagelagt og jeg snakker vist på alle vegne når jeg siger at den er gået utroligt stærkt, men som også før sagt er vi blevet bombarderet med mange nye indtryk.

Vi har her i weekenden haft vores første tjans med "duty work". Min opgave var, i samarbejde med to andre fra holdet, og to andre lærere, at undervise en flok børn, i forældrenes medhør. Undervisningen bestod udelukkende af sanglege. Nogen af sangene kendte jeg i forvejen, men der var også et par stykker jeg på ingen måde havde hørt før. Der var blandt en sang om et æsel som ikke måtte sige "iiiiaaar". Denne sang fik vi lov at høre en gang, hvorefter jeg fik stukket en mikrofon i hånden og så skulle jeg ellers styre slagets gang. Jeg var kommet på dybt vand men på en eller anden måde fik jeg tacklet opgaven med sindsro og kom da igennem sangen uden de helt store kvaler. De to kinesiske lærere var da i hvert fald så tilfredse at de gik ud og købte ice-tea og chokolade til os.

Vi har i denne uge også haft en fødselar på holdet. Kl halv 1 lørdag eftermiddag skulle vi mødes i skolen "fødselsdags-sal" Da vi trådte ind i rummet var der ca 15 mennesker parat til at tage imod os. Inden vi skulle have spise den LÆKRE mad skolen havde foreberedt til os, skulle vi lave nogen forskellige lege. Blandt andet sang vi en sang, som vi efterhånden har hørt rigtig MANGE gange, men den sang kann de altså godt lide. Derefter indtog vi ellers de lækre store stole, og spise med stor lyst af de mange retter der var sat på bordet. Lidt inde i midddagen blev der rullet en flot pyntet kage ind i rummet og fødselaren skulle så puste lysende ud. Vi var alle meget beærede over det store arrangement, og vi kunne slet ikke få sagt ordentligt tak på nogen måde.

Her til aften og Martin og jeg selv taget tusserne i hånden, og har været ude at købe papir. Vi er gået i gang med et større projekt med at få lavet noget undervisningsmateriale. Vi prøver at bruge vores måske ikke tilstedeværende kreative evner, og vi har da fået stykket noget sammen. Vi håber i hvert fald at det giver pote når de små rollinger skal have udbredt deres engelsk kundskaber.

Imorgen (mandag) er der blevet arrangeret en fodboldkamp mod nogen af lærerne. Vi har et eftersigende ret solidt 7 mandshold, og håber da at vi kan få sat præg på kampen til vores fordel, og ikke mindst lige få markeret vores danske tilstedeværelse. Det som egentlig startede som en joke mellem os og vores kontaktperson (Becky) er nu endt ud i at der også kommer et cheerleading team der så åbenbart skal stå og heppe på sidelinien.

Det var vist alt for nu.

Og som de siger på kinesisk huí jián (Vi snakkes ved)

 Anders E :)

De første dage har kastet mange indtryk af sig.

Maden er en afdeling for sig selv, og ikke mindst kunsten at spise med pinde kræver sin teknik og ikke mindst tålmodighed.(Se billede)

Morgenmaden har blandt andet bestået af diverse supper samt tilbehør, iform af chilli korrianter og tofu. Vi har også fået tilbudt diverse brød tilberedt i friture, samt hvidløgskyllinge-burger med salat, agurk, tomat og miracle wip :).

 Der er langt til cornflakes og havregryn når man ser på kinesiske morgenmadskøkken.

Middags- og aftensmad har de første dage været nogenlunde det samme, men det har til gengæld været noget mere velpasset de madvaner vi kender fra Danmark. Der er blandt andet blevet serveret grønsager, nudler, kylling, fisk, suppe, brød, frugt og selvfølgelig som der bliver indtager til ALLE måltider. ALL YOU CAN DRINK af diverse sodavand. Så vi er begyndt at medbriinge vand på flaske til måltiderne.

Vi har også haft et par timers undervisning i kinesiske, og der har da allerede fæstnet sig et par udtryk hos os, så vi prøver så godt vi kan at få det til at lyde rigtigt så det er forståeligt for de indfødte kinesere. Vi har ogå fået tildelt kinesiske navne. Martin har fået tildelt navnet Ma-Ding mens jeg selv har fået tildelt navnet Anna-si :)

I dag er vi blevet delt ind  i de undervisningsgrupper vi skal være i. Vi har blandt andet mødt vores kolleger og de børn vi skal undervise. Martin og jeg selv er virkelig begejstrede over de små børn. Især deres søde udråb hvor de siger "HELLO HELLO". Martin og jeg selv er blevet placeret i kindergarten hvor børnene er 3-5 år gamle. Jeg skal undervise et mellemniveau i engelsk mens Martin skal undervise et begynderhold. Vi er dog lidt i tvivl om hvilke kriterier der har bestemt hvor vi er blevet placeret. Men vi glæder os trods alt meget til vores første arbejdsdag imorgen byder på. Martin og jeg selv har i hvert fald fået en rigtig godt modtagelse i vores grupper.

Det var alt for nu.

På  genhør herfra

Anders

Så er der omsider nyt fra de østjyske Kinafarer i Tianjin!

Velankommet i Tianjin og nu udstyret med trådløst internet, er det blevet tid at gøre status over de første par dages uendeligt mange nye, spændende og kontrastfyldte indtryk. Fredagens regulære rejsehelvede startede for mit vedkommende i vante, lokale omgivelser i Tirstrup Lufthavn, som med sine fire check-in-skranker og tre gates er til at overskue – selv med min sparsomme erfaring udi flykunsten. Og hvad der ellers havde taget mig det meste af 5 timer i tog, klarede Cimber Airs Canadair Regional Jet på små 25 min. – imponerende nemt! Knapt så ligetil var det dog at forcere den sidste del af rejsen, som skulle bringe os tværs over kloden til verdens eftersigende største lufthavn i Beijing. Deciderede problemer eller komplikationer på anden vis var der for så vidt ingen af, men mere end ni timer i et skrabet Economy-flysæde er altså lang tid, skal jeg ellers hilse at sige. Herfra gik turen først (med metro!) til lufthavnens bagageudlevering og siden videre mod vores nye hjem her i Tianjin. De omtrentligt 140 km blev forceret i centrets bæbrune minibus, som kyndigt fik gelejdet os igennem den til tider særdeles kaotiske dyt-dyt-trafik, som er et helt kapitel for sig – således ingen yderligere forklaring på nuværende tidspunkt.

De første par dage her i Kinas mægtige land er blevet bedrevet med lidt af hvert; vi har fået os en udførlig rundtur på centrets seks-syv etager, som må siges at være rendyrket luksus for alskens kreativt talent, ligesom vi nu også har fået set lidt nærmere på, hvad Tianjin kan byde os af store og små oplevelser den kommende tid. Det er sågar også allerede blevet til de første par lektioner i kinesisk, som mildt sagt er et lidt halvsvært sprog at gå til med vores germanske sprogbagage. Men nok om det.

Dagen i dag har budt på et par tekniske succeshistorier; med kyndig assistance fra vores nye bedste ven, Will (’The Computer Engineer’, som han meget beskedent præsenterede sig), fik vi styr på den trådløse router vi fandt til en billig skilling i den lokale E-Mart, således vi nu alle kan komme i kontakt med den lidt fjernere omverden – skønt! Ligeledes blev der indkøbt kinesiske simkort til den helt store guldmedalje – abonnementsvilkårene er dog endnu ret svært gennemskuelige for os, så nu må vi se, hvor godt dét virker. Men foreløbigt kan vi i hvert fald kontaktes på henholdsvis (0086) 150-22327019 for Anders’ vedkommende og (0086) 138-20140716 for mit eget, skulle nogen have brug for akut kontakt eller blot have lyst (og råd!) dertil.

Klokken er i skrivende stund 20.45 lokal tid og sneen er netop begyndt at vælte nedover Tianjins gader med en kraft og i et omfang som sjældent set. Og apropos de kinesiske klimaforhold har det heftigt debatterede smogniveau overrasket os i særdeles positiv retning – selv her i centrum er udsigten over den imponerende skyline fuldstændig ugeneret - lad os håbe det forbliver sådan.

Meget mere info om hverdagen her i Tianjin og de mange nye indtryk, vi konstant præsenteres/udsættes for, vil følge den kommende tid, når der falder lidt ro på det hele.

Mojn, og ha’ det godt!

/Martin

Så er det lige ved at være næsten!!

Jeg prøver at regne ud hvordan Danmark kan undværre mig, og kommer hele tiden frem det facit at Danmark vil falde i dyb sorg over min manglende tilstedeværelse. And that's a fact! ;)

Jeg vil selvfølgelig også komme til at savne Danmark, men for 7-tommer-søm hvor bliver det godt at komme til Kina, hvilket på nuværende tidspunkt overskygger 5 måneder i et fremmed land uden rugbrød, wienerbrød og øllebrød.

Men ellers går jeg bare og fifler med de sidste ting hvilket bl.a. indbefatter de sidste bekendtskaber der lige skal have en krammer med på vejen, inden de begiver sig ud i det danske land uden mig ved deres side. ;)

Vi ses Kina!

Anders E. :)

Hvis der er nogen af jer herhjemme, der har brug for - eller får lyst til - at sende en pakke eller et håndskrevet brev til os i Kina, er dette også muligt. I skal bare påsætte et adresseark, som kan hentes her - husk dog at tilføje eksempelvis 'ATT: Martin og Anders' umiddelbart ovenfor selve adressen. Held og lykke!

Og hvis det er fordi i bare VIL i kontakt med os, kan I jo begynde at grave. Så kan vi muligvis finde tid til jeres besøg.

Nu er vi efterhånden ved at være klar til at indtage en masse CO^2 i Kina.

Nu mangler vi bare at få tiden til at gå indtil d. 19. februar 09, hvor vi forlader Danmark for ikke at vende tibage før d. 17 august.

Vi har begge fundet bøger om Kina, så det bliver faktisk bare en tur, der vil bekræfte al vores nyligt erhvervede forhåndsviden om landet og folket - eller?

Ellers prøver vi at lære det mandarin-kinesiske sprog, hvilket går totalt godt. Det er lykkedes os at finde en meget pædagogisk, talende ordbog, som helt sikkert vil hjælpe os på vej.

Lidt facts om biler og Beijing: Hver dag bliver 1000 nye biler indregistreret i Beijing - dvs. en stigning på 25 % flere biler om året.

Hvis du sælger narkotika i Kina og bliver snuppet for det, kan du i værste fald blive idømt dødsstraf - så det må vi hellere holde os fra!

Anders E. :)

Tiden går - men p.t. med alt for små skridt - for der synes endnu at være uendeligt mange grå og triste vintertimer at fordrive her i det Djurslandske, inden vort østlige eventyr med kejsere, kinakål og kung fu i lange baner tager sin spæde begyndelse til februar - men i tankernes verden har vi forlængst indtaget Orienten!

Det er nærmere bestemt d. 20. februar '09, vi drager mod Beijings evigt smogindhyllede og hysterisk trafikerede hutong-boulevarder, hvor vi efter bedste evne vil forsøge at øse af vor uudtømmelige viden omkring engelsk sprog og grammatik til enhver kineser, som måtte have interesse heri - dog er en flok velbemidlede rigsmandsunger i alderen 2-9 år den primære målgruppe for vor 'undervisning' på Cathay Future Children Center.

Destinationen, som vil danne rammerne for en ny og spændende hverdag under fremmede, orientalske himmelstrøg, er en lille landsbyflække, kineserne ynder at kalde 'Tianjin'. Pt. huser byen blot i omegnen af 10.000.000 kinesere, så det er selvsagt intet under, hvis I aldrig har hørt om stedet! Hmm...

Vi vil her på sitet (såfremt den kinesiske internet-censur ikke forpurrer det) forsøge at holde Jer nogenlunde opdaterede mht. stort og småt vedrørende Kina-turen, så stay tuned og vi tales ved til februar!

Mojn

 /Martin